Mareridtet for mange hesteejere i foråret er forfangenhed. Frygten for, for mange proteiner i foderet afskrækker rigtigt mange. Men protein er ikke årsagen til forfangenhed. Det er resultatet af en undersøgelse lavet af den australske professor Christopher Pollitt ( Queensland Universitet): ”Sukker er hovedårsagen til forfangenhed”
” Det anslåede forhold mellem forfangenhed og proteiner er nemt at forklare, da sygdommen kommer oftest om foråret, når græsset gror og indeholder masser af protein”, siger Dyrlæge Leendert Jan Hofland, medlem af Pavo Grooming Team. Dette er et team af eksperter, som giver gratis råd til hesteejere på www.pavo.net. ”Ifølge de seneste undersøgelser er hovedårsagen til forfangenhed i foråret komplekst sukker, kaldet fruktan, som er produceret af græs”, siger Vincent Hinnen, som også er medlem af Pavo Grooming Team. Han referere til undersøgelserne fra den australske professor Christopher Pollitt.
Fruktan forårsager forfangenhed
Det komplekse sukker fruktan, er produceret i græsset gennem indflydelse af sollys gennem fotosyntesen ( græsset stofskifte). Der er en byggesten og bliver brugt som et midlertidigt lager af energi, produceret af fotosyntesen og ikke direkte brugt til at få græsset til at vokse. Mængden af produceret energi afhænger af mange faktorer. Blandt dem, sollyset intensivitet, temperaturen og typen af græs: Meget sollys og varme betyder stærk vækst med lav lavt indhold af fruktan. Sol og kulde giver et højt niveau af fotosyntese og lille vækst, og resultere i store mængder (90%) energi lagret som fruktan og kulhydrater ( stivelse).
Hesten som diabetiker
Fruktan indholdet i græs ændres meget: Ved kold og solskin er indholdet 200 gange højere, end hvis det er varmt, overskyet eller regnvejr. Vincent Hinnen advarer: ”Du kan forvente det højeste indhold fruktan , når det er solrigt og frost, når det om natten er under 5 grader, når markene ikke er gødet eller når det er ekstremt tørt. I modsætning er et stort indtag af protein ikke et problem”. Dyrlæge Hofland udtaler: Hesten kan godt tåle et midlertidig højt indtag af protein. Især hvis den er vænnet til det gradvist”.
En gentagne indtag af sukker er dårligt for heste, som det er for personer der har diabetes. ”Blodsukkeret øges kraftigt når hesten spiser meget græs med højt sukker-indhold om foråret. Hestens krop kan ikke klare det” udtaler Vincent Hinnen ” Også tarmfloraen i stortarmen kan ikke bearbejde sådan et højt koncentrat af fruktan” Hoflands tilføjer: Kraftfoder der indeholder meget sukker og kulhydrater, eller foder med meget byg og majs kan ikke fordøjes i tyndtarmene. Som resultat fordøjes de i stortarmen” Vincent Hinnen foresætter: ”Processen er således – nu mere ufordøjet foder der kommer i stortarmen , som er beboet af bakterier som ikke kan fordøje korn og kulhydrater. På grund af overskydende kulhydrater, formere de relevante bakterier sig eksplosivt og producere mælkesyre som et biprodukt. Mælkesyren reducerer ph-værdien i stortarmen fra 7 (neutral) til en værdi på omkring 6. Dette dræber bakterierne, som normalt fordøjer grovfoderet og dette producere gift, kaldet endotoxins. Dette skader liningen og væggene i tarmene og giften kommer i blodbanerne. Dette gør at hele systemet bliver forgiftet, inkluderet hoverne, hvilket resulteret i betændelse i hoven. Dette giver den smertefulde løsgørelse af hovbenet. Med andre ord: hesten er forfangen! ”
Det rigtige græs
Marker sået med rajgræs er ikke ideel til heste, fordi græsset produceres mange blade, som kan producere meget fruktan. I områder hvor heste altid har gået er det anderledes . I naturen, spiser hesten forskellige typer græs, græsningen er fordelt over hele dagen og der er mindre græs pr. kvadratmeter. I dag ved hestehold, spiser hesten færre gange og i større mængder” siger Vincent Hinnen. ”Hesteejere skal så forskellige typer af græs med lavt sukkerindhold.” råde han. Fodereksperten siger at ideen med at folde med meget og højt græs er farligere end afgnavede folde er nonsens. De små totter kan indeholder store mængder fruktan. På den anden side er der mindre græs, så hesten vil spise mindre hvilket reducerer chancen for forfangenhed. Hans generelle råd er: Om foråret, begræns hestens tid på græs, eller reducer området den græsser på eller luk den på en lille fold med intet eller meget lidt græs.
Husk i de tilfælde at hesten skal have stråfoder på fold. Men vær ekstra på vagt med heste der har været forfangne før, da stråfoder også indeholder fruktan.
Forebyg forfangenhed
Stråfoder skal være en væsentlig del af hestens diæt. Den eneste måde at være sikker på med kraftfoder er at bruge expanderet piller eller poppet müesli. På den måde fordøjes de behandlede kulhydrater rigtigt. Vincent Hinnen tilføjer: ”Heste der er i farezonen for forfangenhed må ikke få korn, som byg eller majs, fordi kun 30% af kulhydraterne fordøjes. Hvis du insistere på at fodre med korn, så brug havre, da der fordøjes 80% af det”. Han råder til efter en kold nat, at kun lukke hestene på græs om eftermiddagen. Og gød markene tidligt på året, med komposteret møg. Møget indeholder fosfor , nitrogen og kalium, hvilket reduceret sukkeret. Den mest vigtige grund til at gøde er få græsset til at gro. Hvis det ikke gror, bliver fruktan ikke til energi og bliver i græsset.